Kællingdal 26, Hamborg, 7730 Hanstholm

Velbeliggende ejendom med direkte udsigt til Vesterhavet

Der findes boliger, som tilbyder en udsigt til havet – og så findes der boliger, hvor havet nærmest bliver en del af hverdagen. Kællingdal 26 er netop sådan et sted. Beliggende på første række til den storslåede natur ved Vesterhavet.

Boligen fremstår lys og indbydende med en hyggelig indretning, hvor køkken-alrum og stue smelter sammen i ét åbent opholdsmiljø. De synlige bjælker og store vinduespartier inviterer naturen helt ind i rummet. Havudsigten kan nydes fra både spisepladsen, stuen og ude på terrassen, hvor lange sommeraftener får helt særlige rammer.

Planløsningen byder på entré, bryggers, badeværelse, et rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen samt et værelse, hvor du kan vågne op og nyde udsigten. Hertil kommer en rummelig 1. sal med et ekstra værelse/opholdsrum. Boligen har et samlet boligareal på 75 kvadratmeter og garage/udhus udgør et samlet areal på 35 kvadratmeter.

Grunden vender direkte mod havet og giver en sjælden kombination af privatliv, udsigt og natur. De omkringliggende grønne arealer og marker skaber en rolig og ugeneret atmosfære. Området er kendt af mange surfere, da der ved denne kyststrækning ofte er eftertragtede bølger.

Drømmer du om en bolig helt tæt på havet og naturen med en betagende udsigt? Så kontakt Fjordland Mægler for en fremvisning.

Kontakt os

  • Tobias Kvejborg

  • Ejendomsmægler & Daglig leder MDE
  • T: 96185843

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale