Hegnet 5, Nors, 7700 Thisted

Moderne og energivenlig familievilla med udsigt og privat beliggenhed

I det attraktive og højtbeliggende område i Nors udbydes denne indflytningsklare og særdeles velindrettede villa fra 2019. Boligen er ideel til den moderne familie med behov for god plads og lavt energiforbrug – her får I hele fire børneværelser, forældresoveværelse og to badeværelser fordelt på ét plan.
 
Ejendommen fremstår stilren og tidløs med grå mursten, sorte tagsten samt matchende vinduer og døre. Den store dobbelt carport med integreret redskabsrum giver direkte adgang til både haven og boligen, hvilket sikrer tør adgang året rundt. Huset er placeret markant over vejniveau, hvilket skaber en privat og ugeneret atmosfære. Den sydvendte have og terrasse ligger i læ og byder på optimale solforhold hele dagen.
 
Et væsentligt plus er boligens energiløsning: Et effektivt jordvarmeanlæg kombineret med et opgraderet 6 kW solcelleanlæg (2023) sikrer et stabilt og lavt elforbrug. Gulvvarme i hele huset bidrager til en behagelig og jævn varmefordeling.
 
Indretningen er gennemtænkt og funktionel. Fra carporten træder man ind i en rummelig entré med garderobeplads, hvorfra der er adgang til et praktisk bryggers med egen indgang. I denne afdeling findes også to børneværelser og et badeværelse. Husets hjerte er det lyse og luftige køkken/alrum med loft til kip og ovenlysvinduer, som skaber en fantastisk rumfornemmelse. Køkkenet har en central ø og god plads til spisebord, og der er delvis åben forbindelse til opholdsstuen med udgang til en overdækket terrasse – perfekt til både hverdag og gæster.Fra alrummet er der adgang til yderligere to børneværelser samt forældresoveværelset, som er indrettet med skabsplads og eget badeværelse. Som en ekstra komfortdetalje er der installeret aircondition i soveværelset.

Kontakt os

  • Mie Krogsgaard Nielsen

  • Ejendomsmægler, Køberrådgiver og valuar MDE
  • T: 96185800

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale