Simons Bakke 86, Tilsted, 7700 Thisted

Herskabelig villa med fjordudsigt

"Vendila" er en helt særlig og yderst charmerende villa med den dejligste ugenerede terrasse og have bag huset og et dejligt kig over fjorden fortil.

Huset er indbegrebet af en "Herskabsvilla" og oser af atmosfære og charme, hvilket sælger har bevaret i deres løbende og nænsomme renovering af huset, altid med kvalitet og bevaring af den oprindelige stemning for øje. Huset fik i 2011 nyt tag og kvist.

Huset er i stueplan indrettet med et separat værelse/ kontor med egen indgang, oplagt hvis man skal have erhverv i forbindelse med sin bolig. Entreen binder husets etager sammen med trappe til 1 sal og til kælderen. I forbindelse med entreen er der garderobe. Køkkenet er med Corian inventar og bordplade, Vola armatur og Quooker, samt kvalitets hårde hvidevarer fra Miele.
Toilet er ligeledes med Corian inventar og Vola armatur, gulvene er udført med italienske klinker.
I forbindelse med køkkenet er der stor spisestue med adgang til delvis overdækket terrasse, hvor der skøn udsigt over haven. Spisestuen er i åben forbindelse med opholdsstuen, hvor udsigten kan nydes, og i forlængelse af den er der endnu en stue eller kontor som det i dag benyttes til. Der er Linn musiksystem i spisestue, køkken og TV-stue (opgraderet med Pioneer surround i TV-stue) til streaming.

På 1. sal er der en fordelingsgang med 1. værelse, stort soveværelse med udgang til altan med udsigt over fjorden, rummeligt badeværelse med 2 håndvaske og badekar ( også i Corian) og selvsagt Vola armaturer, ligesom der også er bruse niche, her er der også italienske klinker på gulvet og i brusenichen. Der er en lille opbevaringsplads i forbindelse med gangen og et stort gavlværelse i enden.

Kælderen er i super stand og indrettet med: viktualierum, vaskerum, gang med udgang direkte til garagen, depotrum. Der er klinkegulv med varme i alle rum undtaget viktualierummet. Der er desuden gulvvarme i køkken, toilet og badeværelse.

Kontakt os

  • Mie Krogsgaard Nielsen

  • Ejendomsmægler, Køberrådgiver og valuar MDE
  • T: 96185800

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale