Vorupørvej 267, Vorupør, 7700 Thisted

Ikke langt fra Vorupør og Cold Hawaii ligger denne charmerende ejendom i bedste Morten Korch stil med stråtag, småsprossede vinduer og nabo til den idylliske Førby Sø. Der er ikke mange minutters gang før man står midt i det i det skønne nationalpark Thy og alle de skønne naturoplevelser som området byder på, og kun få hundrede meter fra ejendommen er der gode bademuligheder i søen.
 
Ejendommen er af nuværende ejer blevet renoveret løbende og fremstår i særdeles god stand med gulvvarme i det meste af huset. Stuehuset er indrettet med entre med klinkegulv, køkken med hvidmalet inventar og god spiseplads, herfra er der franske døre ind til hyggelig stue med synlige bjælker og brændeovn. Badeværelse med bruser og skabsarrangement. Stort bryggers med trappe til en hyggelig 1. sal med opholdsstue, stort gavlværelse, depotrum, soveværelse med walk in og et lille toilet i forbindelse hermed. I enden af stuehuset er der indrettet en næsten selvstændig afdeling med et soveværelse, badeværelse med bruser, stue med udgang til haven, værelse.
 
Vinkelret på stuehuset er der garage, stort grovkøkken/viktualierum, tidligere hestestald med forskellige anvendelsesmuligheder, og på loftet et disponibelt rum, hvor husets genvex anlæg er placeret og der i øvrigt er mange forskellige anvendelsesmuligheder.
 
Stort orangeri med murstensgulv og et sted hvor man virkelig kan få forlænget både forårs- og efterårssæsonen. Stålbuehal med ca. 100 m2 isoleret og opvarmet værksted i den ene ende og kold hal i den anden ende med mulighed for værksted eller måske lidt hobbydyr som heste eller kreaturer.
 
Maskinhus som i dag bliver brugt til opbevaring af brænde og maskiner til formålet. Solceller som er monteret på taget af staklade, som er anvendelig til mange formål.
 
Jorden er beliggende dels lige ved ejendommen så man kan have heste til at gå lige uden for døren, og dels på den modsatte side af Vorupørvej beliggende grænsende op til et stort naturreservat, denne del er bestående af et areal udlagt i græs mens resten er skov og klitter, med gode forekomster af gæs, ænder, råvildt, harer og krondyr.

Kontakt os

  • Mie Krogsgaard Nielsen

  • Ejendomsmægler og valuar
  • T: 96185800

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale